Aftensmad på 400 kcal

.. Forleden lagde jeg en opskrift ud både min snapchat @rikkevinbech, samt min instastory med en aftensmadsopskrift, og efter rimelig stor efterspørgsel røg den også på bloggen HER At jeg så valgte at påpege kalorieindholdet deri, var lidt et sats, da “det at udregne sin mad” kan være en hårfin grænse, og bliver ikke altid lige velset af alle. MEN I tog vanvittig godt imod dét, og efterspurgte endda flere opskrifter, med kalorieudregning, da tilsyneladende mange af Jer går op i jeres kost, hvilket jo bare er super fedt! 🙂
Så derfor får I endnu en opskrift med på vejen her, fra sidste uges aftensmåltid – denne gang med et indhold på 400 kcal. Og skulle man ikke gå op i den slags, jamen så er det også bare en super lækker inspiration, der samtidig er sund og nem at lave 🙂
Du skal bruge; (4 personer)
- 400g hakket oksekød 3-7%
- 1 stort løg
- En masse krydderier – jeg brugte salt, chiliflager, paprika, italiensk barbecue og peber
- 4 grove pitabrød
- 1 mozzarella kugle
- 2 tomater
- Oregano
- Sukkerfri ketchup – den fra Lidl er genial!
Sådan gør du;
Alt, hvad der hørte sig til kødet forinden pitabrød, blev blandet sammen i en skål, og sat til at trække i 15 minutters tid. Efterfølgende rulles de til kødboller – det giver ca. til 16 stk. alt afhængig af størrelse. Sæt dem nu i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Imellemtiden smøres pitabrødene med ketchup, tomaten og mozzarellakuglen skæres i skiver, og puttes på brødet, hvorefter det til sidst toppes med lidt salt og oregano. Sæt dem ind med kødbollerne i de sidste 10 minutter, til osten er smeltet og brødet knaser en smule.
Det giver i alt 1 pita-pizza + 4 kødboller for 400 kcal – smadder simpelt, lækkert og sundt 🙂
Velbekomme!
Mon I har andre ønsker inden for opskrifter i bestemte kalorie-kategorier?

Det er til, at forholde sig til, må hellere lige følge lidt med herinde, så jeg kan få flere tips til let madlavning – det kan vi lide i en travl hverdag 🙂