2# formtjek

Jeg træner, så hvorfor taber jeg mig ikke?

img_27711

.. Er et stort dilemma for utrolig mange. Oftest så tror folk, at træning og en vægt hvis tal gradvist går nedad og gerne i en helvedes fart, går glædeligt hånd i hånd. Men sådan fungerer det bare ikke lige altid i den virkelige verden.. Og hvordan kan det så være? Hvorfor falder vægten ikke, som man egentlig ønsker den skal?

Jeg selv grubler også tit over det spørgsmål, for det er da smadder træls, når man virkelig føler, at man seriøst gør en indsats, og så sker der bare nul og en skid. Men der findes faktisk flere forklaringer og årsager til, hvorfor det hele ligesom bare modarbejder en. Der skal ganske enkelt nye boller på suppen. Kroppen er nemlig en utrolig smart og klog fætter, der har det med at tilpasse sig, og faktisk forholdsvist hurtigt. Så der skal nyt til – hele tiden. Det er jo ganske logisk – hvis man spiser det samme som man plejer, og også træner på samme måde hver gang, som man har gjort de sidste mange måneder, så det klart at kroppen hurtigt vender sig til rytmen, og tilpasser sig derefter. Det er blandt andet også derfor, at jeg tit træder ind i fitnesscenteret uden et egentlig program for dagens træning. Jeg når ganske enkelt ikke at forberede kroppen på hvad den skal igennem, inden vi står midt i det. Det samme gør sig gældene med antallet af gentagelser, variationen af øvelserne, og mængden af kiloerne. Det hele bliver jævnligt ændret og varieret – Både for at opretholde motivationen, men bestemt også for at opnå hurtigere resultater.
I forhold til maden, skal der også oftest ske store ændringer, hvis man ønsker at opnå resultater med sin træning. Man kan træne nok så meget, og bruge nok så mange timer i et center, men lige lidt hjælper det, hvis ikke kosten bare er nogenlunde i orden. Ønsker man at skulle bygge muskler på, skal det daglige kalorieindtag ligge over den mængde kalorier, der svarer til ens personlige ligevægtsindtag (Ligevægtsindtaget er den daglige mængde kalorier, som kroppen har brug for. Her hverken taber du dig eller tager på) Og omvendt, hvis man ønsker at tabe sig, skal kalorieindtaget være under ligevægtsindtaget. Her der også meget vigtigt, at underskuddet eller overskuddet ikke afviger for meget – man siger gerne +/- 500 kalorier. Hvis man starter ud i et alt for stort et underskud går kroppen i baglås, og din forbrænding nedbrydes. Og omvendt, lægger man i et alt for stort kalorieoverskud, er chancerne for, at der lagres mere fedt højere. Så som I nok kan høre er der mange ting, der i sidste ende skal gå op i en højere enhed, for at der vil ske resultater og fremskridt med ens træning. Og vigtigst af alt, så er tålmodighed utrolig vigtig! Det tager tid at forme kroppen som man ønsker det, men det er bestemt hele ventetiden værd 😉

Ønsker du hjælp til at udregne dit personlige ligevægtsindtag eller andet, så skriv endelig. Jeg hjælper dig hellere end gerne 🙂

signatur

2 kommentarer

  • Mai-Britt

    Hej Rikke.
    Først vil jeg lige rose din side, den er til stor inspiration 👌🏻
    Jeg har simpelhen svært ved at finde ud af hvad og hvordan jeg skal spise, og kunne godt tænke mig lidt hjælp til det? Jeg vil gerne tabe det obligatoriske sidste 5 kg og strammes op. Min hjerne er sår’n opbygget at jeg helst ikke skal spise for meget ( hvilket jeg jo enlig godt ved ikke er vejen frem) og har brug for noget konkret at forholde sig til. Jeg går i motionscenter 3-4 gange i løbet af ugen x ca 1 time hvor de 10-15 min er med løb på løbebåndet. Jeg er helt tosset med proteinbar men pt spiser jeg dem ikke da det kokser helt i mit hovede med kacl indtag så 🙈 Så det jeg enlig gerne ville have hjælp til er hvad spiser du i løbet af en dag og hvornår for at opnå både vægttab og udbytte af din træning 😬
    Mange hilsner Mai-Britt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RikkeVinbech

      Hej Mai-Britt.
      Tusinde tak for dé fine ord, det er jeg glad for at høre 🙂
      Jeg vil løbende smide lidt indlæg omkring min kost osv. her på bloggen – men ønsker du et specifikt kostprogram, er det også noget jeg kan hjælpe dig med. Både så vi får din krop og hoved på rette spor 😉
      Hvis det har interesse så skriv mig gerne en mail på; rikke_vinbech@hotmail.com så kigger vi på det.
      God aften
      Knus Rikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2# formtjek