Dagens træning på 45 minutter

Sunde hjemmebagte natboller

IMG_1504

.. Hvilket giver hjemmebagte friske morgenboller 😉
Og er der noget, der kan gøre dagen god, så er det da vist duften af ny-bagte boller og en kop kaf’ ved siden af! Især en søndag hvor det absolut ikke vejr til at bevæge sig ud i.. 😛
Foruden at aktivere lugtesansens fra morgenstunden af, er de også perfekte til madpakken med salat og et stykke pålæg blandt andet, eftersom at bollerne er af den grove udgave, og er derfor høje på kostfibre, som giver en længere mæthedsfornemmelse. Derudover er de uden tilsat sukker og med sunde fedtstoffer gennem kernerne og fiberrige kulhydrater via havregrynet. – Hver bolle indeholder blot 150 kcal

IMG_1514
IMG_1522

For en potion på 16 grovboller skal du bruge;

  • 25g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 dl kernemælk
  • 1½ dl havregryn
  • 1½ dl fuldkornsmel
  • 1 dl 5-kornsblanding
  • 1½ tsk salt
  • ca. 600g hvedemel

Sådan gør du;
Rør først gæret op i det kolde vand, og tilsæt derefter resten af ingredienserne foruden hvedemel og rør rundt. Efterfølgende røres melet i lidt efter lidt til dejen har en klistret og fugtig grød konsistens. Dejen stilles nu i køleskabet natten over.
Næste morgen klattes dejen ud på en bageplade med en ske i den ønskede størrelse – vil man blot have boller bliver der ca. 20 stk, men jeg valgte at lave nogle af mine en anelse større, så de kunne bruges til sandwich i madpakken.
Bollerne sættes nu i en kold ovn og grader sættes til 190 i ca. 40 minutter.

Ha’ en dejlig søndag
Knus Rikke

signatur

2 kommentarer

  • Hanne

    Kan jeg bruge ris – eller havremælk i stedet for kærnemælk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RikkeVinbech

      Hej Hanne
      Dét tror jeg sagtens du kan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning på 45 minutter