Undgå madspild

Inden du vælger at stille til fitnesskonkurrencer, skal du lige vide

biki

.. At det kræver meget gennemtænkning, også over flere omgange!
Dette er ikke et eller andet skræmme-indlæg, men blot for at sætte det hele lidt i perspektiv 🙂

Det sociale
Den er svær.. For nogle er det muligt stadig at kunne deltage i diverse arrangementer, og tage med veninder videre i byen, på vandvognen. For mig var det ikke. Jeg orkede det virkelig ikke, og havde ganske enkelt ikke energien og overskud til det. Det var ikke problemet i at skulle takke nej tak til kagebordet – jeg huskede alligevel ikke hvor godt det smagte. For mig var det mere mit overskud, der ikke rakte til at skulle bruge energi på noget så simpelt som at føre en samtale.

Madpakkerne
Og i forlængelse af overstående var det jo et kæmpe cirkus at skulle afsted til sådanne festligheder. Der skulle preppes madpakker, tælles timer, så man ikke pludselig løb tør for tupperware bøtter, kølertasken skulle findes frem, og spisetiderne skulle overholdes, også selvom resten af familien ikke havde sat sig til bords endnu. For det var en del af den faste daglige rutine! Og var det så med overnatning?! Shit man! Kan I forestille jer, hvor mange poser, tasker og kyllingfileter, der så skulle transporteres af sted 😀

Rutinen og planlægning ned til mindste detalje
Alt skulle planlægges ud fra tidspunkterne hvorpå de 7 daglige måltider skulle indtages og hvornår træningen skulle klares. Alt andet blev sat i anden række. Og passede det ikke ind i den daglige rytme, så blev det aflyst.
For mig var denne rytme så vigtig, fordi det var det eneste jeg havde at forholde mig til og læne mig op af. Den mindste ting, der kunne komme i vejen for det planlagte, kunne virkelig total uoverskueligt.

Kosten
For kosten skulle overholdes til mindste krumme! Hverken for meget eller for lidt – det skulle nøje vejes af. Og ja, man kan sagtens tilberede sin kylling og grøntsager super lækkert.. Men når man skal stå i køkkenet flere gange i ugen og lave det samme til hver dag, så bliver det virkelig bare den hurtige løsning. Det er i forvejen en presset hverdag, og de færreste vælger virkelig at bruge den ekstra energi og tid på at tilberede noget så simpelt som kylling. Så ja, selvom kylling hænger dig langt ud af halsen, så er der bare ikke så meget at gøre. Det er jo ikke en gourmetrejse man er på 😉

Træning
Hvis du nyder din træning nu, så bliv endelig hvor du er! Kroppen er meget presset under en konkurrencediæt, og din styrken vil gradvist aftage i takt med at energiniveauet også daler. Oveni det kommer der lige en spandfuld cardio som prikken over i’et.
For mig var de sidste ugers træning noget der skulle overståes hurtigt. Selv efter jeg har stillet til mine konkurrencer kan motivationen være svær at finde igen – netop fordi, de sidste måneder op til havde været så intense at man nærmest havde fået nok.

Økonomien
Vi kan lige så godt være ærlige – bikinifitness eller andre klasser for den sags skyld, er med garanti ikke noget man kan tjene på. En branche, der kun kan gå i underskud! 😀
Derfor er det vigtigt allerede fra starten af at gøre op med sig selv, om man er villig til at ofre hvad sporten den koster;

  • Fitnessmedlemsskab = 250 kr i måneden
  • Medlemsskab til Dansk bodybuilding og fitness forbund = 700 kr i året
  • Poseringsseminar = 100 kr pr. stk.
  • Tilmelding til konkurrence = 750 kr pr. klasse
  • Grundfarve og konkurrencetan = 1500 kr
  • Hotelophold weekenden over = 2000 kr
  • Smykke og sko = 500-1000 kr
  • Bikinien = 3000-8000 kr
  • Extension = 1500 kr
  • Styling af hår og makeup = 500 kr
  • Vipper og negle = 1000 kr
  • Coach = 500-2000 kr i måneden
  • Et fast madbudget = 2000 kr i måneden

Dette giver et beløb på 15.000-20.000 kr – av for den!

Selvom vejen frem mod scenen har været strid, så er det også den fedeste følelse at have gennemført det, og til sidst stå øverst på podiet med en guldmedalje om halsen! Det sus i maven er hele rejsen værd! <3

Kunne I tænke jer at høre den mere positive side af bikinifitness? 😉
Knus Rikke

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undgå madspild