Protein, kulhydrater og fedt - hvordan, hvorfor, og hvor meget?

Sådan påvirker alkohol dit vægttab

.. Vi har nu lagt sommeren og ferierne bag os, hvilket for de fleste også gælder de kolde øl og de farverige drinks fra poolbaren. Jeg selv drikker ikke særlig ofte. Ikke fordi jeg ikke kan lide alkohol – tro mig, jeg har vist fået min tørn som helt “ung” 😀 – men mere fordi jeg nu har helt andre prioriteringer i mit liv, hvor jeg langt hellere foretrækker en god film og hygge på sofaen, frem for byture og tømmermænd 🙂
Men for nogen, er et glas vin til bøffen et must, eller jævnlige byture noget der står højt på listen. Og hvis man samtidig også gerne vil smide lidt af det på sidebenene, hvordan går de to ting så bedst i spænd – hvis det overhovedet er muligt?Først og fremmest er det vigtigt for mig lige at understrege, at man stadig godt kan tabe sig, selvom der er alkohol ind over. Lige såvel, som man også kan tabe sig selvom man jævnligt spiser slik. Det handler igen om mængderne af de kalorier der bliver indtaget kontra de kalorier, der bliver forbrændt.

Alkohol og forbrænding
“Fælden” ved alkohol ligger i, at det hovedsageligt er tomme kalorier som indtages. 1g alkohol indeholder 7 kcal. Hvor der i de kalorier hverken er nærringsstoffer, fibre eller andet som kroppen kan bruge til noget. Det vil sige, at kroppen bruger en masse krudt og energi på at forbrænde det “fremmede” der er kommet ind, og i mellemtiden sættes alle andre processer på standby. Både forbrænding af fedtdepoterne og opbygningen af muskelmasse. Hvis man samtidig den efterfølgende dag også skal pleje sine tømmermænd fra sengen af, kommer der hurtigt et stort kalorieoverskud som medvirker til at vægten stiger.

Kalorier i alkohol
1 øl = 125 kcal
1 glas vin = 105 kcal
1 drink = 200 kcal
1 shot = 100 kcal

En bytur i kalorier 
Klokken er 20.00 og der varmes op med 3x drinks og et fælles shot. På bordene er der disket op med skåle af chips, og allerede den første halve time er der kørt mindst 5 håndfulder ind. Det ringer på døren, og de 3 store familiepizzaer bliver overrakt og der er nu fælles aftensmad, inden vi skal videre i byen. 2 slice ryger ned, og for at få tømt bakken, tager du lige en for holdet, og griber den 3. Derefter går aftenens første og i hvert fald ikke sidste drukleg igang. Du har lige tabt de to første runder af beerpong, men tager den tredje med også. Med samme resultat. Musikken spiller, og inden længe er klokken blevet midnat og taxien kører ind til byen. Der hældes ned de næste par timer, 5 shorts, 5 drinks og  3 øl. Og som altid sluttes byturen af på den lokale pizzabar til en slice med ekstra dressing. Nu er det hjem på hovedet i seng. Dagen efter bruges udelukkenede i sengen, med den bedste redning fra 3 cheesburger og en stor cola, samt en pose chips.
Et samlet kalorieindtag på ca. 9500 kcal, hvor størstedelen har været helt tomme og ikke haft noget brugbart med sig til kroppen.

Jeg håber at overstående, måske kunne sætte tingene lidt i perspektiv – og “hvorfor taber jeg mig ikke?” kunne genovervejes 🙂
Jeg siger ikke, at man 100% skal udelukke byturene eller et glas vin til maden, men ønsker man at se resultater på vægten, så kan man overveje at skære lidt ned på det 🙂

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Protein, kulhydrater og fedt - hvordan, hvorfor, og hvor meget?