8 ting vi elsker ved store lårbasser

Sådan finder du motivation til at træne

18387232_10212662762941022_839560417_n.. “Jeg skal bare lige tage mig sammen og komme igang” Men vi kender det alle – der er langt fra tanke til handling, også når det gælder træning. Egentlig er det et spørgsmål og en forhindring jeg tit oplever hos folk. Det med at finde motivationen til at trække i tøjet, komme ud af døren, og tage ned i centeret og træne eller en tur ud og løbe for den sags skyld. For nogen er det måske ikke her problemet ligger de første par uger, men her opstår den manglede motivation først efter et par uger – men hvordan bibeholdes den motivation så i det lange løb? For at hjælpe lidt på vej, har jeg 5 råd, som jeg selv følger når motivationen har det med at dale lidt, og som hjælper mig utrolig godt på vej igen 🙂
o

  1. Små skridt af gangen. Start ikke mandag morgen ud med både at ændre kosten, din vante hverdag, din træningsrytme osv. For mange ændringer kan virke helt uoverskueligt og opgivende allerede på forhånd. Gør det hellere i et tempo, der for dig er holdbart, så du gradvist ændrer dine vaner.
  2. Sæt små delmål. Er lidt en forlængelse af overstående. Med flere små delmål er vejen til succes større. Du bliver mere belønnet, målet er inde for rækkevidde, chancen for at fejle er mindre, og det hele virker mere realistisk og overskueligt.
  3. Ikke giv op. Der vil med garanti komme hårde dage, hvor man har lyst til at kaste håndklædet i ringen. For når noget bliver træls, søger vi som menneske automastisk til det trygge – hvilket i det her tilfælde er de gamle vaner – Men her er det vigtigt at huske sig selv på, hvorfor man startede i første omgang.
  4. Husk at rose dig selv. Det er vigtigt at du er god ved dig selv, og giver dig selv anerkendelse for dine fremskridt undervejs. De nye vaner du er ved at tildele dig skal være en proces du også skal nyde, og ikke kun overståes fordi, det er nødvendigt.
  5. Spørg om hjælp. Her kan en personlig træner være en helt fantastisk investering. For nogen, kan den opbakning og motivation, der findes i en personlig træner være lige præcis dét skub, der mangler for at finde lysten til at komme i gang, og efterfølgende være motiveret for at fortsætte på egen hånd.

Hvad motiverer dig, til at komme i gang med at træne – måske vi kan tilføje noget til listen? 🙂

Er en personlig træner lige præcis hvad DU står og mangler, så lad mig endelig høre fra dig, så hjælper jeg dig hellere end gerne på rette vej 🙂
Læs mere omkring forløb, via linket her: http://magion.dk/fitness/magion-personlig-traening/ 

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 ting vi elsker ved store lårbasser