Jo jeg har en rygrad, hvis målet har betydning for mig

Det er mandag, og faktisk også den sidste mandag i januar måned år 2017… Tilbage for 4 uger siden, hvor det nye år slog ind, og man (inklusiv jeg selv) havde spist vældig godt hen over julen, skulle der nye boller på suppen – igen, også for mit vedkommende. Der skulle cardio på programmet, og slikskålen skulle fremover være knap så proppet, og maven lige så. Men noget gik galt…?
Ærlig talt har de sidste par uger stået på minimalt cardio, slik både fredag og lørdag, og kage selv på en tirsdag. Og det har sku frustreret mig en smule.. For hvor pokker er min rygrad, seriøst?! Jeg har stået til 5 konkurrencer, hvilket betyder 5 diæter, og uden problemer kunne takke nej til alt der blev stillet for næsen af mig – og nu kan jeg ikke engang holde en dag? Hvad sker der lige her..!
Og jeg ved godt, hvad der gik galt – det var målet. Målet havde ikke en stor nok betydning for mig, til at jeg ville opgive noget, der oprigtig gjorde mig glad – og den følelse kan slik og hygge altså give en 😛
Jeg har gentagende gange fulgt en kostplan, og har da også været 10 kg lettere, men dét gjorde mig ikke mere glad. Dét, der gør mig glad er den frihed det giver at kunne spise hvad jeg har lyst til, og når jeg føler mig sulten. Det samme gør sig gældene med min træning. Til tider synes jeg det er det absolut fedeste at gå all in på min træning, og have det som min aller første prioritet. På andre tidspunkter trænger jeg bare til lægge det lidt på hylden, og ikke hele tiden skulle tænke på, hvordan næste dags træning skal forløbe, og hvordan dagen skal tilrettelægges, så træningen også bliver nået i et stramt program. Og en af de perioder har jeg lige nu, for det skal der være plads til 🙂