Dadelkugler - en opskrift på 2 ingredienser

Et skridt ind i fitnesscenteret

img_0569

.. Kan være noget af en udfordring for mange, især de, der ikke er vant til at træne i et fitnesscenter. Jeg husker også tydeligt selv dengang jeg begyndte at træne i et center, hvor uvant og akavet jeg følte mig, især blandt vægtene og fyrene. Og lige så malplaceret følte jeg mig egentlig i maskinerne, så derfor endte det i starten altid med at være den evige samme tur på løbebåndet og crosstraineren. Og selv samme tendens ser jeg ofte andre folk gøre i et fitnesscenter. De går lidt rundt mellem maskinerne, køre lidt her, træner lidt der, tage et par minutter på løbebåndet, skifter til crosstraineren og slutter til sidst af med at træne et par øvelser til maven. Sommetider køres der forkert selv i maskinerne, og ofte er vægten enten for let eller for tung – for mig at se, ved nogle folk ikke helt hvordan de lige skal gribe sådan en time an i et center, og det vil jeg gerne forsøge at hjælpe med i det her indlæg. Jeg siger ikke jeg selv er nogen ekspert, og ved lige præcis hvordan DU skal træne i et fitnesscenter – jeg siger bare, at jeg også selv startede et sted, og langt fra var vant i mine “nye” omgivelser. Derfor vil jeg rigtig gerne give mine råd til, hvordan man kommer rigtig godt i gang med at træne;

1   Vær forberedt hjemmefra. Hav altid på forhånd forberedt hvad du vil træne, når du ankommer til centeret. Det kunne være to muskelgrupper, hele overkroppen, underkroppen, hele kroppen eller blot en dag med ren cardio.
2   Lav et træningsprogram. Til at starte med havde jeg altid min træning forberedt på forhånd og skrevet ned på et stykke papir, som jeg tog med i centeret. Så vidste jeg hvad jeg skulle igennem, og behøvede ikke at skulle gå frem og tilbage og tænke over, hvad jeg nu skulle lave af øvelser.
3   Hvis du er for usikker endnu til at tage et skridt ud af din komfort zone alene, så tag en veninde med. I kan tage en træning sammen, så har man altid en støtte
4   Hvis de frie vægter stadig virker lidt skræmmende, så start i de maskiner, der er til rådighed
5   Fokuser på dig selv og din egen træning, og glem hvad andre tænker omkring dig
6   Ta skridtet og bare gør det! Det første skridt ud af komfort zonen er altid det sværeste, men der er så fedt på den anden side – det lover jeg! 😉

Jeg håber det kunne give nogle at skub i den rigtig retning!
God træning 🙂

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler - en opskrift på 2 ingredienser