Derfor skal du shoppe nyt træningstøj

Svar på spørgerunde del 1

.. Der har været aktivitet både på snappen, mailen, lidt her på bloggen, insta og facebook – så jeg har forsøgt at samle alle spørgsmålene, og lave en samlet overskrift, da nogle mindede en del om hinanden. Derudover var det egentlig også meget bredt – jeg havde faktisk troet de fleste ville omhandle fitness, men der er faktisk også mange, der har spurgt ind til min hverdag uden for fitness, min fremtid, familie, job osv. Dem vil jeg selvfølgelig også hellere end gerne svare på, men i denne omgang bliver det de fitness-relaterede 🙂

img_0616Hvor er dine tights fra?
Mine tights er fra Adidas’ Stella McCartney kollektion for et år tilbage. Jeg har selv købt dem i Berlin, og er faktisk ikke sikker på, at de forhandles mere – jeg har i hvert fald ikke selv kunne finde dem på nettet.

Hvor mange gange om ugen træner du og hvor lang tid af gangen?
Jeg træner 4-5 gange i ugen alt afhængig af hvad jeg lige har tid til, eller hvad kroppen lige føler for. Mine træningspas tager ca. 60 minutter, og på bendage kan de tage lidt længere tid. Men jeg træner max 1½ time. Mere ser jeg ikke grund til.

Hvor ofte laver du cardio?
Da jeg jo pt eksperimentere lidt med at komme under de 60 kg (indlægget kan læses HER) Så på nuværende tidspunkt kører jeg gerne 10-20 minutters cardio efter stort set alle mine træningspas. Her lægger jeg fokus på højt intensitet så pulsen rigtig kommer op.

Hvor tit træner du ben og baller?
Jeg forsøger at ramme mine ben og baller minimum to gange i ugen. Nogen gange bliver det til 1, andre gange til 3 – det svinger meget efter hvad jeg lige føler for. Men oftest 2 gange, da jeg rigtig godt kan lide at træne ben og baller!

mHvad er din ynglings øvelse til ryggen – både til dybden og til bredden?
Jeg er blevet helt vild med at træne ryg inden for de sidste par måneder, og især et superset af pulldown og straight-arm-pulldown hvor jeg kører 8-10 gentagelser af hver øvelse af 4 runder. Det giver den vildeste syrer i vingerne! Derudover synes jeg også at one arm row er super effektiv både til vingerne og dybden, da armene arbejder på skift af hinanden, og derfor er langt mere isolerende.

Hvem styrer din træning og kost?
Jeg styrer selv min kost og træning og har stort set altid gjort det – også op mod min tidligere konkurrence. Jeg kender efterhånden min krop utrolig godt, og ved hvordan den reagerer på bestemte fødevarer og hvilken træning, der for mig er mest effektiv. Desuden er det noget jeg har fordybet mig utrolig meget i, så jeg har en stor baggrundsviden inden for træning og kost.
Ønsker du hjælp til kostlægning eller træningsprogrammer, hjælper jeg hellere end gerne – du kan kontakte mig på rikke_vinbech@hotmail.com 🙂

Hvilke kosttilskud tager du igennem en dag, Både mængde, type og tidspunkt?
Jeg har tidligere skrevet et indlæg omkring hvilke kosttilskud jeg benytter mig i forbindelse med min træning – det kan læses HER. Og foruden det får jeg en god håndfuld piller til min morgenmad. Vel og mærket vitaminpiller 😉
2x fiskeolie eller flydende omega 3 fra Bodylab
2x bodymin der fungere som en mulitvitamin
1x D-vitamin
3x Ingefær piler, især her mod vinter. Da det stærker ens immunforsvar
2x ZMA Inden jeg så går i seng – oftest i forbindelse med min aftensmad, som hjælper på at musklerne “slapper af” og ikke forstyrer min søvn.

n

Hvad er dit forhold til brød og stivelse, og spiser du selv kulhydrater?
Jeg har tidligere været meget sparsomme på mine kulhydrater, og nærmest bandlyst dem fra min kost i flere måneder førhen. Det er anderledes nu, da jeg ved hvor stor glæde min krop har af det – i de passende mængder selvfølgelig. Jeg spiser ofte både havregryn til morgenmad og rugbrød til frokost, fordi det bare smager hammer godt, og mætter skønt!
Til min aftensmad spiser jeg dog ikke særlig ofte kulhydrater, da min krop ikke har brug for det på den tid af døgnet – når det så er sagt, så det heller ikke fordi jeg ikke spiser pasta til min kødsovs, men for det meste består menuen egentlig bare af kød og grønt.

Hvordan opretholder du motivationen og undgår at køre træt i det?
Det er faktisk meget forskelligt. Nogen gange via de socialemedier alla “når hun kan så kan jeg også” ellers synes jeg det er mega fedt at have små delmål eller konkurrencer kørende med nogle veninder, hvor vi udfordre og motivere hinanden herigennem.
Når det så er sagt, så kan jeg også til tider kører død i alt det træning, og så holder jeg en pause. Sommetider på en helt uge, for at give kroppen og ikke mindst hovedet ro. Så plejer motivationen og lysten til at træne igen, stille og roligt at komme tilbage helt af sig selv. Er det blot tale om en motivation til at komme af sted, efter en lang dag måske, så spørger jeg tit mig selv, om det er fordi jeg ikke har lyst til at tage af sted, eller om det er fordi jeg ikke gider. Dér er stor forskel – og oftest er det egentlig bare fordi jeg lige skal tage mig sammen og komme ud af døren 😛

Personligt synes jeg det er super hyggeligt med sådanne spørgerunder – så hvis I har flere spørgsmål, så hold jer endelig ikke tilbage 🙂

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor skal du shoppe nyt træningstøj