Svar på spørgerunde del 1

Opdatering på projekt løb

img_0339-2

.. Er bestemt ikke noget at prale af! Hånden på hjertet så har jeg siden oktober start været af sted 4 gange.. og det er sådan ca. alt for lidt. Planen var jo egentlig at jeg gerne ville af sted 3 gange i ugen, og gerne om morgenen som det første. Jeg har førhen været rigtig glad for at løbe, og især fra morgenstunden af – det giver en helt anden energi resten af dagen. Noget jeg også forsøger at fortælle mig selv, men som sagt uden det store held. Hver gang har undskyldningerne ligesom vundet, og så forblev løbetøjet urørt. Men seriøst, det har virkelig også blæst ekstremt! 😛 (Var nok min mest anvendte undskyldning – modvind er strid!)
Jeg har dog vedligeholdt mine fastlagte 10-20 minutters cardio efter de fleste af mine træningspas, så helt i stå er jeg altså ikke gået. Det kniber bare med at komme ud og af sted fra morgenen af.. Noget andet er så også, at jeg simpelthen starter alt for voldsomt ud. Selvom det kun er 3 km, blive de løbet på knap 14 minutter, som er en gennemsnitsfart på ca. 13km/t, så jeg er max død når jeg endelig når hoveddøren – så bliver turen ligesom mere ren overlevelse, end egentlig en løbetur man også kan få lidt glæde af..

SÅ jeg har faktisk overvejet utrolig meget, at få fat i en “løbe-ekspert” der kan lægge et program til mig, så jeg kan blive en haj til at løbe. Eller ikke decideret en haj, for jeg har ikke nogen intentioner om at skulle løbe marathon osv. Jeg vil bare gerne have et fedt forhold til løb, så jeg kan få ligeså meget glæde af det, som jeg har ved styrketræning – en god kombi ville være perfekt!

Så derfor ville jeg faktisk høre Jer, om I kender eller kan anbefale nogen, der udarbejder personlige løbeprogrammer? Prisen skal selvfølgelig ikke ligge i den helt høje ende, men stadigvæk skal det være noget, der er værd at afprøve 🙂
Så kom endelig med jeres erfaringer, det vil hjælpe utrolig meget!

signatur

1 kommentar

  • Rikke Daugaard

    Danni Callesen kan varmt anbefales 😉
    Du skal nok blive en god løber, jeg tror på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svar på spørgerunde del 1