Status på livet lige pt

Bikinifitness – der var engang

10527769_813240675362795_4954115064059453973_n

.. Og det er ikke til at sige om dengang endnu engang bliver en realitet. Men som det ser ud lige pt, så har jeg ikke scenen og bikinifitness som et mål inden for de næste par år. Også selvom man da bliver utrolig grebet og en smule nostalgisk, når man sådan sidder og følger med i de atleters, hvis vej eksploderer på scenen i den kommende weekend. De har i flere måneder slidt og slæbt sig igennem flere timers cardio og utallige portioner proteinrige måltider, der er medbragt diverse steder i forskellige størrelser af topperware bøtter, for at kunne indtages præcis når uret har slået spisetid. Det hele er en mega fed rejse, og de dage herop til er bestemt noget man vil huske tilbage på med en smil på læben og en smule gåsehud. Det hele står pludselig helt klart for en, og man kan sidde og svimle helt hen bare ved at tænke tilbage på det. Og nu i selv samme øjeblik er flere af de danske atleter ved selv at gennemleve det hele. For i morgen og weekenden ud går det løs! De skal vise hvad de har opnået de sidste mange måneder, og salen i Herning vil være fyldt med den fedeste stemning og muskuløse kroppe vil være samlet under samme tag til et kæmpe show.
Jeg husker det tydeligt selv, hvor fedt det var endelig at være nået i mål og skulle vise resten af Danmark hvad man havde opnået, og mest af alt håbede at dommerne var lige så tilfredse som én selv. For mig var målet helt fra starten af, at jeg ville op på podiet og gerne aller højest, hvilket også betød, at man foruden en guldmedalje, så var sikret en plads på det danske landshold, der et par uger efter skulle repræsenteres til de Nordiske Mesterskaber, sammen med de andre topatleter fra de andre klasser.
Først gik jeg videre til forbedømmelsen (her i var vi 15 stk) så gik jeg videre til finalen og var blandt de sidste 6. Jeg husker det var den fedeste følelse at vide, at målet var så tæt på, men alligevel så langt væk, med det skarpe felt, som jeg var en del af. Finalerne gik på, jeg havde en seriøs fest på scenen igennem min t-walk, og inden jeg fik set mig om, var vi nede fra scenen igen, og præmieoverrækkelsen var det næste på programmet. Først blev nummer 6 kaldt op – det var ikke mit navn. Så blev nummer 5 kaldt op, og det var heller ikke mit navn. Dernæst nummer 4, og heller ikke her blev mit navn råbt op. Jeg husker, at efter 4. pladsen havde fået sin placering blev jeg ovenud lettet! Første delmål var nået, og jeg ville med garanti få en plads på podiet. Efterfølgende blev 3. pladsen råbt op, og her hørte jeg mit navn. Hurtigt blev jeg en smule skuffet, da man jo deltager i en konkurrence for at vinde, men efterfølgende var jeg utrolig stolt af min placering og min egen præstation. Og det var bestemt hele rejsen og oplevelsen værd!
Så jo, man bliver da en smule revet med, når alle de smukke kvinder poster billeder af deres mega lækre form, og vanvittig smukke bikinier. Men når det så er sagt, så har jeg jo som sagt fået min oplevelse, og nu er det deres tur – jeg glæder mig bare til at skulle opleve det hele igen, helt tæt på. Jeg har nemlig fået den store ære at skulle være opvarmer for min fantastiske veninde Katja, som stiller i bikinifitness på søndag. En oplevelse jeg glæder mig helt sindsygt til at skulle igennem! 🙂

Måske vi ses i Herning? Det kunne være fedt!

n

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på livet lige pt