Farvel til sommer

11 tip til et vægttab

weight-loss
.. Som altid er en vigtig huskeregel, for at vedholde et længerevarende vægttab.

Spis morgenmad
Det vigtigste måltid i løbet af hele dagen. Hvis kroppen efter 8 timers faste ikke får et skud energi og gode proteiner fra morgenen af, vil det med garanti påvirke dit madindtag resten af dagen. Sørg for at lægge en protein- og fiberrig kost fra start, så dagen kan blive skudt godt i gang.

Tænk positivt
Hvis du altid tænker negative tanker omkring din krop, kan det faktisk også have en indflydelse på et manglende vægttab. Når vi tænker negativt omkring os selv udskiller kroppen flere stress hormoner, og per automatik sætter det sig som fedtlagring omkring maven og på sidebenene. Samtidig øges lysten også til sukker og sødt, og så har vi balladen.

Sov 7-8 timer
Først og fremmest er det under din hvilende periode, at kroppen restituere. Derudover har søvnen også en indflydelse på, hvad du proppen i munden i løbet af dagen. Hvis kroppen er i søvnunderskud, får vi automatisk trang til at spise mere, og oftest usunde sager.

Drik vand
Mindst  2-3 liter i løbet af dagen. Vand er noget af det vigtigste for kroppens processer – herunder også forbrændingen.
Derudover modvirker vand også muskelkramper.

Lad vær med at drikke dine kalorier
Sodavand, saftevand og andre sports og energidrikke indeholder oftest store mængde sukker og tomme kalorier, og giver en væsentlig kortere mæthedsfornemmelse. Hvis du ikke kan være foruden, så skrift det ud med light, max eller zero produkter.

Spis proteiner 
Og gerne til hvert måltid, både morgen, middag og aften. Proteiner er med til at øge mæthedsfornemmelsen, og nedsætter derfor også trangen til sødt og sukker. Imodsætning til et måltider med flere kulhydrater fremfor protein.

Drop cardioen
Hvad? Tænker du så nok lige. Men i stedet for at lægge alt fokuset på cardiomaskinerne, så styrketræn i stedet for – eller i hvert fald variere det. Styrketræning øger stille din muskelmasse, og øger derfor også din forbrænding.

Du spiser for meget
De fleste har det med at overspise, og glemme at mærke efter hvornår de egentlig er mæt. Det kan blandt andet skyldes, at man har taget for stor en portion på tallerkenen, og da vi som menneske spiser lige så meget med øjnene, er det jo en skam at efterlade noget.
Derfor er mit fif at tage en mindre tallerken til dine måltider. Derved putter du ikke nær så meget på den, og undgår at overspise.

Ta trapperne
Det gør virkelig den store forskel. Lige såvel, er det også en oplagt mulighed at tage cyklen frem for bilen, hvis afstanden alligevel ikke er særlig lang. De små ting, som tæller utrolig meget i det hele store. Bor du for eksempel på 4. sal, forbrænder du næsten 50 kcal på vejen ned og op igen.

Slik og sukker = weekend
Hold slikket og sukkertrangen til weekenden i stedet for at lade det blive en hverdagsting. Sukker har en negativ effekt på kroppen og forbrændingen, og får blodsukkeret til at stige max, hvorefter det så hurtigt falder igen, og kroppen skriger på mere.

Spis 5-6 gange om dagen
Det medvirker til at holde dit blodsukker stabilt og mindsker derfor også risikoen for at falde i slikfælden. Ved at spise 6 mindre måltider i løbet af dagen, har kroppen en større chance for at nedbryde og forbrænde det, fremfor 3 store måltider mad.

Følg med på bloggen, så vil jeg senere hen kommer med fif til, hvordan man undgår at fylde indkøbskurven med de forkerte madvarer.
Knus Rikke

2 kommentarer

  • Hej Rikke

    Kunne du måske tænke dig at fungere som en slagsvejleder?
    Måske hjælpe med træningsprogrammer osv?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til sommer