Når der kommer gæster

En guldmedalje om halsen

12903627_10208784892476684_1103286220_o

.. Er da helt klart den største og vildeste fornemmelse jeg hidtil har oplevet.
Og kun én af de positive og fantastiske ting som det at stå på scenen til en fitnesskonkurrence, har båret med sig.
For selvom rejsen der til er smadder hård, og man virkelig får rykket nogle grænser og alt langt fra er en fest – et mere detaljeret indlæg har jeg skrevet HER   så har jeg bestemt også erfaret mig en masse gode ting, som jeg ikke vil være foruden! 🙂

Det sociale;
Det kan godt være, at man ikke har overskud til at feste natten lang, men derfor er det altså ikke ens betydning med, at man aldrig kommer ud 😉
Jeg har gennem fitnessverdenen fået en masse nye bekendtskaber, der har samme passion som jeg selv – hvilket er smadder lækkert! At have nogen, der er præcis i samme båd, og derved kan sætte sig ind, hvor surt det hele kan være til tider, og omvendt også er der til at dele glæderne med når kroppen samarbejder, eller man har sat en PR! 😀
Det er virkelig guld værd!

1239914_10152323799946962_1037464888289663400_n (2)

Fremgangen;
Var uden tvivl også en motivationsboost uden lige! Følelsen af, at man virkelig havde holdt sig direkte på sporet og ikke have trådt bare et lille skridt ved siden af, hvorefter man den sidste dag i ugen, kan stille sig på vægten eller aflæse tallene på målebåndet for at se, at den har taget et kæmpe skridt i den rigtige retning – se det er en belønning, der vil noget! I hvert fald inde for denne sport, hvor det mod en konkurrence ligesom er formålet 😉
Det samme gør sig gældende, når spejlbilledet pludselig viser markerede abs eller synlige markeringer flere steder på kroppen – så får man seriøst blod på tanden, og erhverver sig lige et nydt skud energi til at kæmpe videre!

Kosten;
Som er den del af hele balladen, der spiller den aller vigtigste rolle! Noget, der faktisk kom ret bagpå mig, men som jeg hurtig blev klar over. Jeg kunne straks mærke på min krop, hvis den ikke fik den mængde sundt og nærende kost, som den havde behov for, for at få det optimale ud af træningen, og energi til resten af dagens gøremål.
For noget, der virkelig overraskede mig var, hvor stor en mængde mad kroppen egentlig har brug for – også for at skulle tabe sig. Foruden at være blevet dét klogere, er jeg blevet meget mere bevist om, hvilke forskellige råvarer, der egentlig findes, og hvordan de kan underbygge, erstatte og supplere hinanden. F.eks. hvilke andre muligheder, der kan tilfredsstille kroppens sukkertrang, frem for en stor pose slik osv.

Scenen;
Er som sagt den fedeste følelse – ikke bare dét at stå øverst på podiet, men hele ugen derop til er virkelig fantastisk! Man har knoklet for at komme hertil i flere måneder eller år, og endelig er man ved vejs ende! Der ikke mere man kan gøre, og resten af tiden skal egentlig bare nydes. Ugen forinden scenen står på ren prinsessetid! 😀
Der skal farves og sættes hår, der bliver sat kunstige vipper på, neglene på både fødder og hænder for en velfortjent omgang, cardioen er blevet fjernet for ikke at stresse kroppen, og ligeledes er træningen minimal. Det eneste man egentlig skal koncentrere sig om, er at ligge med benene oppe, slappe af og spise. Og det kan man jo ikke klage over!
Og selve dagen er i sig selv lige så fantastisk – til trods for den starter ret så tidligt! Der skal lægges spraytan, så kroppen får en lækker brun kulør og alle markeringerne bliver en tand mere tydelige, der skal sminkes og ordnes hår, og endnu engang bare spises og slappes af, indtil det er showtime og festen for alvor begynder!

2

Den kropslige viden;
Er bestemt også blevet opgraderet igennem sådan et forløb. Jeg vil våge og påstå, at jeg mere eller mindre kender min egen krop ud og ind ned til mindste detalje. Jeg ved hvordan den reagerer, hvis jeg får for meget laks. Jeg ved hvordan den reagerer, hvis jeg tager mere en ét scoop pre inden min træning. Jeg ved hvordan den reagerer hvis jeg får for meget pulveriseret protein i løbet af en af. Jeg ved hvilke øvelse jeg skal køre, for at opnå den bedste muskelkontakt, og ligeledes hvilke jeg helst bør undgå for ikke at få skader – og jeg kunne blive ved.
Men det fedeste her er, at jeg ved hvor min grænse den gik førhen, hvor den går nu, og hvordan jeg kan rykke den ydereligere!

En lidt mere positiv opsummering af rejsen frem til scenen 😉
Jeg tænker at skrive et indlæg om selve konkurrencedagen, hvad man skal tage højde for, hvordan sådan en dag forløber ned til mindste detalje, og hvordan kroppen kan reagere i det du træder ned fra scenen af igen..
Kunne det have interesse? 🙂

Knus Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når der kommer gæster